Jeg hedder Anne-Dorthe og er pensionist med stor hang til have i alle afskygninger. Er oprindeligt uddannet plejer, uddannet på seminariet for kunst og håndværk ( håndarbejdslærer med vævning og smykkedesign som speciale) og folkeskolelærer med bachelor i dansk. Mine fag fordeler sig med Dansk, historie, billedkunst og håndarbejde. Jeg har senere taget dansk og natur/teknik som diplomuddannelse. Gennem mine kræative fag har jeg erfaring med sammensætning af farver og det hjælper mig når jeg vælger farverne i blomsterbedet. Jeg nyder at udfordre mig selv og gør det gerne på mange områder, såsom mad, vin af havens frugt og bær, kunst og andre kreative gøremål.